Korledelse

Sjællandske Kor & Vokal Ensembler

er under ledelse af dirigent, sanger og stifter Manuela Lærke, som skriver korenes arrangementer og dele af materialet.

Manuela Lærke er sanger, komponist, dirigent, arrangør, coach og kapelmester. Hun har indspillet og turneret sammen med danske, samt internationalt anerkendte musikere på 4 soloalbums. Debutudgivelsen So Very Still (2002 Sundance Music) indspillede hun dels i DK dels i London sammen med The London Community Gospel Choir og blev derved den første dansker til at indspille og turnere med det anerkendte engelske kor.

Siden udgav hun det anmelderroste soul, RnB inspirerede album ManuLand (2004 Cope/ManuMusic) i selskab med en stjernerække af danske musikere. Hendes nuværende ensemble har international besætning med oprindelse i DK, SE, og Cuba, med deltagelse af pianist Jonas Berg, Bassist Yasser Pino, og precussionist Eliel Lazo. Se videoen fra albummet ‘While We’re Still Around’ her.

Manuela Lærke

I Havana indspillede hun sit tredje album “The Things We Do For Love” (2007 ManuMusic Records) i fornemt selskab med blandt andre trompetisten Alexander Abrew, og i 2010 udkom While We’re Still Around, – et tribute-album til mentorerne Richard Boone, Etta Cameron og Ernie Wilkins og med deltagelse af kollegaerne Hugo Rasmussen og Bob Rockwell.

Manuela Lærke har en baggrund som terapeut og personlig coach og hun har 5 års uddannelse og forskningsbaggrund i Estill Voice Training Systems. (E.V.T.S) og er desuden stifter af Musikforeningen MusikrGodt/Rhythm-n-Rhyme.

Manuela Lærke har deltaget i forskning i sang og stemmebrug og giver jævnligt aktive foredrag og praktisks workshops i sang, kor, kommunikation og samarbejde med sang som værktøj i både privat og offentligt regi. Hun udbyder MasterClass sangundervisning  og derudover har Manuela Lærke en Bachelor og Arts i religionsvidenskab fra Købehavns Universitet.

For mere om Manuela Lærkes arbejde læs bloggen: ManuMusicality Sang & Indsigt